Medlemmer af Global Geoparks Network, 2014 | Geopark Odsherred

Det internationale netværk

Der er i dag 120 geoparker på verdensplan. Geopark Odsherred blev optaget i European og Global Geoparks Network i 2014. Den 17. november 2015 oprettede UNESCO et nyt program kaldet UNESCO Global Geoparks, der bl.a. indbefatter Geopark Odsherred.

Geoparkbegrebet er ganske nyt. I år 2000 blev European Geoparks Network etableret ud fra et ønske om at beskytte og formidle og understøtte vores geologiske arv, vores geologiske mangfoldighed og bæredygtig udvikling. I 2004 blev der etableret et globalt netværk, Global Geoparks Network, for at varetage de samme interesser.  

Syv år fra idé til optagelse
I september 2014 blev Geopark Odsherred som den første geopark i Danmark optaget i det internationale netværk af geoparker under beskyttelse af UNESCO. Udviklingen fra idéen opstod, til certificeringen var i hus, tog syv år. Det var syv spændende år, hvor idéen stille og roligt voksede til, bredte sig ud og fornakrede sig hos politikerene og i befolkningen.  

Sådan startede det hele 
Historien om Danmarks første geopark er fortalt nedenfor gennem Peter Haugaards artikler om månederne op til Geopark Odsherreds optagelse netværket, en tid, hvor alt sydede og boblede. Peter Hauggaard er journalist og informationsmedarbejde i Odsherred Kommune. Artiklen Milepæle på vejen til Danmarks første geopark er fra 16. september 2014, hvor hele Odsherred holdt vejret. Bliver vi optaget i det internationale netværk af geoparken? De følgende overskrifter taler deres eget tydelige sprog: 

16. april 2014: Første geopark nu på vej
2. maj 2014: Geopark Odsherred til eksamen 
23. juni 2014: Evalueringsbesøg i Geopark Odsherred i glæde og begejstring 
16. juli 2014: Børnenes Geopark (videre om evalueringsbesøget) 
22. september 2014: UNESCO-strategi fremhæver Geopark Odsherred 
22. september 2014: Odsherred på vej til UNESCO-geopark-konference i Canada 
25. september 2014: Odsherred optaget som geopark 
13. oktober 2014: Byen på toppen holder festen for Geopark Odsherred

Eventyret er kun lige begyndt
Vi forventer os meget af optagelsen i det international netværk, og arbejdet med udviklingen af vores geopark fortsætter. For at fastholde medlemsskabet af Global geoparks Network, skal Geopark Odsherred genevalureres hvert fjerde år.

UNESCOs første program siden 1972 er en realitet
Den 17. november 2015 oprettede UNESCO deres første nye program siden 1972. Det nye program hedder UNESCO Global Geoparks og starter med at indlemme de 120 geoparker, der hidtil var medlem af det globale netværk, og dermed også Geopark Odsherred. Programmet har overtaget statutterne fra det gamle netværk, med enkelte rettelser, men har pga. indlemmelsen i UNESCO fået et nyt logo. Logoet vil frem over være med til at synliggøre Geopark Odsherred på en ny måde, og bidrage til den spændende fortælling om området og dets utrolige natur og kultur.

Del denne side

Global Geoparks Network (GGN)

Logo | Global Geoparks Network

European Geoparks Network (EGN)

Logo | European Geoparks Network

Personer bag Geopark Odsherred

Mød ophavskvinden til idéen om Odsherred som geopark, projektleder Nina Lemkow, i indslaget fra UpdateTV fra 17. november 2014. Her fortæller også borgmester og bestyrelsesmedlem, Thomas Adelskov, om geoparkens betydning for området. 

Ansøgningsmaterialet

Geopark Odsherred - en introduktion 
er en light version af indholdet af ansøgningen til European Geoparks Network kogt ned til et hæfte på 24 let fordøjelige A5-sider. Ansøgningens fulde ordlyd findes i sin helhed i de næste fire links. Det er på engelsk og tæller samlet ca. 200 A4-sider.  

Ansøgning til EGN
Appendix 1
Appendix 2
Appendix 3