Kunst

I Geopark Odsherred er der en rig tradition for landskabsmaleri. Danmarks fjerde kunstnerkoloni, efter Skagens-, Fynbo-, og Bornholmermalerne, er Odsherredsmalerne, der i den grad favnede Vejrhøjbuens bølgende bakker i deres værker.        

Malerier af Karl Bovin (1907-1985) og de øvrige Odsherredsmalere kan opleves på Odsherreds Kunstmuseum. Samlingen rummer desuden motiver fra Odsherred udført af andre kunstnere, herunder Sigurd Swane. Swane-familiens kunstnerhjem, Malergården, hører også under museet i dag.

Ønsker du at møde nutidens kunstnere og kunsthåndværkere, henvises du til folderen for Kunstdage i Pinsen, der indeholder en lang liste med navne, adresser og gallerier. 

KUNST | Fokusområde 3 i formidlingen af Geopark Odsherred | Odsherredsmalerne

Kunst

Her følger en række steder, der har med kunst at gøre og som er skiltet i naturen. Adresser og GPS-koordinater gør det let for dig at finde motiver og malesteder i kunstnernes landskab  

 

Victor Brockdorff | Cyklister, 1935 | Odsherreds Kunstmuseum

Odsherreds Kunstmuseum

Oplev museets fine samling af landskabsmalerier fra egnen og bliv inspireret til selv at tage ud i bakkerne