Stor åbningsfest skyder Geopark Festival i gang

Geopark Festival 2019 åbner torsdag d. 1. august med et stort program i Anneberg Kulturpark ved Nykøbing Sjælland. Glæd dig til bæredygtighedsmarked, genbrugsmodeshow, jazzkoncert og løjer på scenen allerede fra kl. 11, hvor børn i alle aldre kan møde Motor Mille fra DR Ramasjang.

PROGRAM for åbningsfesten i Anneberg Kulturpark torsdag 1. august:

  • Kl. 11.00: Syng, dans og hjælp Motor Mille fra DR Ramasjang med at redde havets dyr
  • Kl. 12.00: Genbrugs-modeshow v/Røde Kors
  • Kl. 13.00: Åbningstale v/Michael Kristiansen
  • Kl. 13.20: Nykøbing/Rørvig Jazz Festival: Danish Jazz Quartet
  • Kl. 14.15: Genbrugs-modeshow v/Røde Kors
  • Kl. 15.00: Danish Jazz Quartet

Find vej til åbningsfesten med Google Maps

Stort bæredygtighedsmarked ved Anneberg
På bæredygtighedsmarkedet kan du fra kl. 11 - 17 shoppe rundt på standene, hente inspiration samt møde lokale virksomheder, iværksættere, interesseorganisationer og foreninger, der arbejder med bæredygtige løsninger og produkter.

Udover bæredygtighedsmarkedet, vil der på åbningen være salg af mad og drikke, bl.a. fra de lokale producenter, der har produktionsrum i Grønnegårdens bygninger.


Motor Mille, musik og modeshow
Dagen begynder med fuld fart fra scenen med alle børns TV-darling Motor Mille fra DR Ramasjang. Efter en masse sang og sjov bliver det tid til selfies med Motor Mille, og så skal der trænes ”kastearm” og løses opgaver om, hvordan man redder havets dyr. Til alle børn, der klarer opgaverne, uddeler vi et flot Ramasjang-Redder diplom.

Alt i alt bliver der nok at se, opleve og blive klogere på, når Geopark Festival åbner den 1. august i Barokhaven ved Grønnegården i Anneberg Parken. Som sidste år arbejder Geopark Festivalen sammen med Nykøbing/ Rørvig Jazz Festival, der står for koncert på scenen fra kl. 13.20 med Danish Jazz Quartet.

Røde Kors i Odsherred sender modeller op på catwalken og viser genbrugsmodeshow i to omgange henover dagen, kl. 12 for familier & børn og igen kl. 14.15 med tøj og accessories for det voksne publikum.

Festival med fokus på bæredygtighed
Bæredygtighed er et centralt fokus i årets Geopark Festival. Ud fra FNs 17 verdensmål for bæredygtig udvikling vil der, både i de enkelte events og i festivalen som helhed, blive arbejdet med tre af målene: Bæredygtig udvikling af lokalsamfund, bæredygtig vækst og bæredygtigt forbrug. Herunder sætter vi fokus på bl.a. iværksætteri, kreativitet, lokal produktion, formidling og bevaring af Odsherreds kultur- og geologiske arv og bæredygtig byudvikling. Samtidig vil madspild, genbrug, affaldssortering, brug af lokale råvarer og lokale indkøb også være nøgleord.

Præcis som vi plejer, vil Geopark Festivalen byde på masser af gode oplevelser med Odsherreds landskab, kulturhistorie, kunst og lokale fødevarer.

Glæd dig til fire fantastiske festivaldage med spændende, overraskende, lærerige og sjove events – alle med fokus på bæredygtig udvikling.

Gå til festival-forsiden

Del denne side

Se hele festival-programmet