Geopark Festival 2018

Igen i år ruller Geopark Festivalen henover Odsherred. Festivalscenen er traditionen tro oppe i det helt store format og dækker alle Geopark Odsherreds underskønne 355 km2 landskab.

Festivalen foregår fra den 2. - 5. august. Åbning af festivalen den 2. august. Sær kryds i kalenderen allerede nu

For tredje år i træk er det Fonden Geopark Odsherred, der har det økonomiske og juridiske ansvar for festivalen. Med omdrejningspunkt i festival-sekretariatet og dialog og sparring via koordinatoren udvikles og afvikles festivalens events af borgere, sommerhusejere, foreninger, organisationer og erhvervsdrivende i hele Odsherred.

Festival-sekretariatet består af:

  • Event- og aktivitetskoordinator: Pernille Bossov Godt

  • PR- og kommunikationsansvarlig: Helle Nordgaard

  • Geolog og naturvejleder: Jakob Walløe Hansen

  • Direktør: Hans-Jørgen Olsen 

Festivalens styregruppe har i år fået et nyt medlem, der repræsenterer de lokale borgere blandt arrangørgrupperne. Det er Michael Andersen, der udover at have solid erfaring som aktør på festivalen for Høve Bylaug også er uddannet Geoguide. Styregruppen består desuden af Britta Tøndborg fra Museum Vestsjælland, Jørgen Stoltz fra Silva Danica/Det Vilde Køkken, Louise Nordlund fra UngiOdsherred og Eva Ormstrup fra ’Kultur og Borger’ i Odsherred Kommune. 

Træf koordinatoren

Festival-koordinatoren holder ”åbent festival-kontor” onsdage på mail og telefon kl. 10 – 15. Er du interesseret i at være arrangør, aktør og/eller har du lyst til at blive en del af frivillig-korpset er du velkommen til at kontakte Pernille på mail pebo@geoparkodsherred.dk eller mobil 21 44 28 45.

KIG HER: Fonden Geopark Odsherreds pulje til aktørdrevne aktiviteter under Geopark Festivalen 2018

Er du arrangør og vil du søge støtte til din event? Deadline for ansøgning 10. april.

Støtten deles ud til lokale aktører, der udvikler events til Geopark Festivalen 2018. Der lægges vægt på initiativer, der øger offentlighedens kendskab til Geopark Odsherreds landskab og geologi, herunder landskabets betydning for kulturhistorien, kunsten og råvarerne. Samtidig skal mindst tre af Geopark Festivalens fire dogmer (perspektiv, gen-tænkning, samskabelse og merværdi) også være tænkt ind i eventen. Medvirker din event til udvikling af nye initiativer eller iværksætteri, der kan gavne udviklingen i hele Odsherred eller i et lokalsamfund, vil dette også blive vægtet højt.

Vejledning til ansøgere

Du finder ansøgningsskema i gruppen Arrangører og aktører på Geopark Festival 2018 på Facebook: https://www.facebook.com/groups/196370864280927/

Følg os på Facebook

Del denne side

Geopark Festival | Geopark Odsherred

Siden Geopark Festival 2016 har de orange balloner med "hashtag" GEOPARKFESTIVAL været pejlemærker for festivalen. 

Geopark Festival | Geopark Odsherred

Festival-sekretariatet, arrangører og aktører fra Geopark Festival 2017 på tur i landskabet. Her er holdet nået til tops på Vejrhøj. Foto: Kim Knudsen

Geopark Festival | Geopark Odsherred

Renovationsvognene rullede i 2016 igennem sommerlandet med festival-bannere med den orange ballon.

Geopark Festival 2016 | landskab | råvarer

Geopark Festivalen handler i år også om råvarer, landskab og om lysten til at gå på opdagelse. Her et billede fra eventen "Kystens vilde grøntsager" under festivalen i 2015.

Tegnevent | Geopark Festival

Højderygstien var i spil under Geopark Festival 2016, hvor der blev afholdt trailløb og tegne-event med Kaspar Købke. Trailløbet blev afholdt igen 2017. Foto: Claus Starup

 

Geopark Festival | Geopark Odsherred

Sekretaiat og arrangører på toppen af Maglehøj under forberedelserne til Geopark Festival 2016.