Lauritz Hartz | Udsigt mod Ordrup Næs, 1947 | Odsherreds Kunstmuseum

Sanset landskab

Lauritz Hartz: Udsigt mod Ordrup Næs, 1947, 78 x 100 cm, Odsherreds Kunstmuseum

Hele denne kyststrækning består af morænemateriale fra Storebæltsgletsjeren. Havet har vasket det fine materiale væk og efterladt den stenede strand.

Naturlyrikeren Hartz
Dette maleri af Knarbos Klint er typisk for Lauritz Hartz (1903–1987). Det er malet færdigt i én omgang og har bevaret skitsens umiddelbare og sansede karakter. Farveskalaen er meget begrænset og dristig i sit udbredte valg af grønne og gule farvenuancer. Den pastel-, næsten akvarelagtige malestil gør Hartz til én af det 20. århundredes fineste kolorister og naturlyrikere inden for maleriet. Hartz var elev på Kunstakademiet i København og blev betragtet som en af sin generations fineste begavelser. På trods af at han det meste af sit voksne liv var indlagt på Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland, vedblev han med at male og udstille indtil 1967.

Malested og motiv
Hartz’ motiv med kyststrækningen ved Knarbos Klint, og Ordrup Næs i baggrunden og stenstranden med de store ledeblokke i forgrunden, befinder sig 10 minutters gang fra p-pladsen langs stranden i nordlig retning. 

Del denne side

Find malested og motiv
Knarbos Klint
Parkering 
Vindekilde Strandvej nær nr. 42
4540 Fårevejle
GPS: N55°48'1", E11°22'37"
eller
GPS: N55°47'59", E11°22'41"
 
Gå ned til vandet, drej mod nord, passér den første lille pynt, og fortsæt derefter nogle hundrede meter frem. 
 
 
_____
Den kunsthistoriske rute

Tag på jagt efter kunstnernes motiver og malesteder i geoparken med folderen til Den kunsthistoriske rute. Se værker og landskabsmotiver fra herredet på Odsherreds Kunstmuseum i Asnæs og på Malergården i Plejerup. 

Gå- og cykelture

Klik dig frem til Vindekilde Strandvej og se andre ruteforslag i området hos Friluftsguiden.dk